Referat

  • 183. Godkendelse af dagsorden

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at:

    1. dagsorden godkendes

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Rikke Gliese-Mikkelsen

    1. dagsorden godkendt

    Sagsfremstilling

    Godkendelse af dagsorden

  • 184. Økonomisk overblik pr. december 2017

    oekonomisk_overblik_pr._december_2017.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at:

    1. orientering tages til efterretning

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Rikke Gliese-Mikkelsen

    1. orientering taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    Af vedlagte notat fremgår det, at der er følgende tilbage i budgettet for 2017:

    1. Lokaletilskud 68.903,01 kr.
    2. Aktivitetstilskud 39.594,44 kr.
    3. Løntilskud aftenskoler -67.385,56 kr.
    4. Lokaletilskud aftenskoler -13.745,87 kr.
    5. Uddannelsespuljen -245,00 kr.
    6. Udviklingspuljen 21.820,00 kr.

     

    Totalt set er der 27.366,02 kr. til rest i bufferpuljen. Dette beløb er kun for lokale-, løn og aktivitetstilskud.

  • 185. 3. Behandling af STG/Vallø klage over tildelt haltid sæson 2017/2018

    aabent_brev_til_folkeoplysningsudvalget_.pdf dagsordenspunkt_2._behandling_af_stgvalloe_klage_over_tildelt_haltid_saeson_20172018_behandlet_paa_moedet_28._september_2017_kl._1730_moedelokale_2_i_folkeoplys.pdf dagsordenspunkt_stgvalloe_klage_over_tildelt_haltid_saeson_20172018_behandlet_paa_moedet_22._juni_2017_kl._1730_moedelokale_2_i_folkeoplysningsudvalget_2017.doc.pdf til_folkeoplysningsudvalgetet.pdf brev_om_hoering_samt_hoerringssvar.pdf haloptaelling_uge_4445_og_46.pdf bekendtgoerelse_af_forvaltningsloven_partshoering_kapitel_5.pdf godkendte_retningslinier_for_fordeling_af_lokaler_til_folkeoplysende_foreninger_i_haarlev-_stevnss-_og_stroebyhallen.pdf halfordeling_haarlevhallerne_2017_til_2018.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at:

     

    1. der tages stilling til om forvaltningens lokalefordeling for sæson 2017/2018 fastholdes

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Rikke Gliese-Mikkelsen

    1. forvaltningens lokalefordeling for sæson 2017/2018 fastholdes, da Folkeoplysningsudvalget mener, at lokalefordelingen er fortaget efter gældende regler.
      Ydermere ønsker Folkeoplysningsudvalget, at der ved den kommende lokalefordeling, vil blive indkaldt skriftligt til et halfordelingsmøde, hvor det forventes, at alle foreninger deltager.

    Sagsfremstilling

    På baggrund af Folkeoplysningsudvalgets anmodning den 22. juni 2017 vedr. lokalefordeling for sæson 2017/2018, har Kultur & Fritid fået halpersonalet til, at foretage haloptælling i ugerne 44, 45 og 46 i tidsrummet 16.00 - 20.00 med fokus på medlemmernes alder.

    Resultatet af haloptællingen fremgår af vedlagte bilag, hvor de berørte tider er markeret.

    Nedenfor er de tider, der har været påklaget, resultatet af haloptællingen samt eventuelle høringssvar fra de implicerede foreninger oplistet.

    Resultatet af haloptællingen og høringssvar fremgår også af vedlagte bilag.
    Kultur & Fritid er bekendt med fejlen i haloptællingskemaet, det til trods har halpersonalet optalt som Folkeoplysningsudvalget ønskede på mødet den 28.september 2017 (Under 16 år, 16-25 år og 26+).

    Hal 1 Mandage 16.30-17.30 Ikke imødekommet hallen er tildelt Vallø Badminton klub (under 18)

    • Der har været optalt 6 personer under 16 år, 1 person mellem 16-25 år og 1 person over 26 år i uge 44.
    • Der har været optalt 9 personer under 16 år, 1 person mellem 16-25 år og 2 personer over 26 år i uge 45.  
    • Der har været optalt 9 personer under 16 år og 2 personer over 26 år i uge 46.

    Hal 1 Mandage 17.30-18.30 Ikke imødekommet hallen er tildelt Vallø Badminton klub og EVIF (under 18 for Vallø Badminton, alle aldersgrupper for EVIF i tiden 18.00-18.30)

    Vallø Badminton fra kl. 17.30-18.00:

    • Der har været optalt 6 personer under 16 år, 1 person mellem 16-25 år og 1 person over 26 år i uge 44.
    • Der har været optalt 9 personer under 16 år, 1 person mellem 16-25 år og 2 personer over 26 år i uge 45.  
    • Der har været optalt 8 personer under 16 år og 2 personer over 26 år i uge 46.
       

    EVIF (badminton) fra kl. 18.00-18.30:

    • Der har været optalt 12 personer over 26 år i uge 44.
    • Der har været optalt 2 personer under 16 år og 11 personer over 26 år i uge 45.
    • Der har været optalt 2 personer under 16 år og 17 personer over 26 år i uge 46.

    Hal 1 Onsdage 17.00-18.30 Ikke imødekommet hallen er tildelt EVIF & Hårlev BK (under 18 for begge foreninger)

    Hårlev BK fra kl. 17.00-17.30

    • Der har været optalt 13 personer under 16 år og 2 personer over 26 år i uge 44.
    • Der har været optalt 15 personer under 16 år og 2 personer over 26 år i uge 45.
    • Der har været optalt 12 personer under 16 år og 1 person over 26 år i uge 46.

    EVIF fra kl. 17.30-18.30

    • Der har været optalt 6 personer under 16 år, 1 person mellem 16-25 år, 1 person over 26 år i uge 44.
    • Der har været optalt 8 personer under 16 år og 1 person over 26 år i uge 45.
    • Der har været optalt 11 personer under 16 år og 1 person over 26 år i uge 46.

    Hal 2 Onsdage 19.00-20.30 Er blevet imødekommet med tiden 19.30-21.00

    Hal 2 Fredage 17.00-18.00 Ikke imødekommet hallen er tildelt EVIF (årgang 2011-2012)

    • Der har været optalt 3 personer under 16 år og 1 person over 26 år i uge 44.
    • Der har været optalt 2 personer under 16 år og 1 person iver 26 år i uge 45.
    • Der har været optalt 1 person under 16 år og 2 personer over 26 år i uge 46.

    Høringssvar fra Jan Brangstrup formand EVIF: ”I forbindelse med vores tildelte tid fredag kl. 17.00-18.00 har jeg desværre været årsag til en intern fejltagelse i tildeling af vores tid. Jeg har fejlinformeret vores trænere til belægningen af denne tid. De er nu informeret korrekt og tiden er nu i brug af vores U16-17 hold.”

    Som nævnt i sagen den 22. juni 2017 (sag nr. 150) fremgår det, at Kultur & Fritid i forbindelse med halfordelingen har samlet aktiviteterne således, at der er hele badmintondage, håndbolddage m.v. Dette har været nødvendigt at tage hensyn til, med de personaleressourcer der er til rådighed i hallerne, samtidig er der taget udgangspunkt i forrige sæsons halfordeling og belægning.

    Lovgrundlag

    Folkeoplysningsloven kapitel 6 Anvisning af lokaler og undendørsanlæg - § 21, stk. 3, 4 og 5

    § 21 Kommunalbestyrelsen anviser i prioriteret rækkefølge til den frie folkeoplysende virksomhed følgende til formålet egnede ledige lokaler, herunder idrætshaller og andre haller samt udendørsanlæg, som tilhører kommunen eller er beliggende i denne:

    Stk. 3. Ved anvisning af lokaler og udendørsanlæg skal kommunalbestyrelsen normalt prioritere i følgende rækkefølge:

    1) Aktiviteter for børn og unge.

    2) Folkeoplysende voksenundervisning, herunder aktiviteter i tilknytning hertil.

    3) Aktiviteter for voksne.

    Stk. 4. Ved anvisning af lokaler, der er særlig egnede til folkeoplysende virksomhed for handicappede, skal anvisning til sådan virksomhed dog normalt ske før anden anvisning.

    Stk. 5. Det er en betingelse for anvisning af lokaler, at foreningen opfylder lovens tilskudsbetingelser, men det er ikke en betingelse, at virksomheden får tilskud til undervisningen eller aktiviteten, jf. dog stk. 6. Der kan herunder anvises lokaler til aktiviteter i tilknytning til undervisning
    __________________________________________________________

    Herudover er der lokalpolitisk (marts 2012) vedtaget vedhæftede retningslinjer for fordeling af lokaler/timer til folkeoplysende foreninger i Hårlevhallen, Stevnshallen og Strøbyhallen.
    ___________________________________________________________

     

    Forvaltningsloven Kapitel 5 Partshøring § 19 Stk. 2. 6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen

     

  • 186. Hårlev BK klage over fordelingen/manglende brug af haltid i Hårlevhallen

    klage.pdf

    Resume

    Grundet den verserende sag med STG/Vallø, ønsker Kultur & Fritid, at denne sag behandles af FOU.

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at:

    1. der tages stilling til om forvaltningens lokalefordeling for sæson 2017/2018 fastholdes

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Rikke Gliese-Mikkelsen

    1. Folkeoplysningsudvalget anmoder forvaltningen om at partshøre Endeslev-Vråby IF, før der træffes beslutningen i sagen

    Sagsfremstilling

    Hårlev BK klager over fordelingen/manglende brug af haltid i Hårlevhallen(Klagen er vedhæftet sagen). 

    Hårlev BK har observeret, at der er haltider som ikke benyttes, til trods for at disse er fordelt korrekt fra kommunens side. Foreningen synes, at det er frustrerende at Hårlevhallen er optaget af Enderslev IF, men ikke bliver benyttet.

    Hårlev BK's observationer handler om følgende tider, hvor hallen er tildelt til Enderslev IF, men benyttes ikke.

    • Hal 1, fredage fra Kl. 16:00 til 18:00 -  Observeret flere gange
    • Hal 1, onsdage fra 18:30 til 20:30 - Observeret flere gange

    Observationerne er gjort flere gange i ovenstående tidsrum.  Seneste observation er sket onsdag den 29 Nov. 2017, hvor der ikke var nogen i Hallen Kl.  19:15, til trods for Enderslev IF har denne haltid.

    Hårlev BK ønsker at benytte en af ovenstående haltider, da foreningen har 12 børn i alderen 10-11 år som er i vente position på en haltid.

  • 187. Lovændringer i Folkeoplysningsloven

    aendring_af_folkeoplysningsloven_pr_1_januar_2017.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at:

    1. orientering tages til efterretning

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Rikke Gliese-Mikkelsen

    1. orientering taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    Langt de fleste foreninger, der i dag kan komme i betragtning til at modtage støtte efter folkeoplysningsloven, bygger på et grundlag, som er foreneligt med det formål, som loven skal understøtte. For disse foreninger vil ændringen af loven ikke ændre på de eksisterende støttemuligheder. Lovændringen er derimod målrettet de foreninger, som modarbejder lovens formål.

    I foråret 2016 sendte TV2 en dokumentar, hvor det fremgik at de kommunale tilskudslokaler i Københavns Kommune i flere tilfælde er blevet brugt til forkyndelse og religionsdyrkelse, og i den  forbindelse har Folketinget lavet en opstramning af betingelserne for at yde støtte. (Lovændringen er vedlagt sagen)  

    Lov ændringerne gælder alle foreninger, herunder religiøse foreninger, politiske foreninger og idrætsforeningerne  der søger støtte efter folkeoplysningsloven eller på et andet grundlag, end folkeoplysningsloven, herunder kommunalfuldmagtsreglerne. I relation til religiøse og politiske foreninger skal det bemærkes, at lovændringen skal ses i sammenhæng med folkeoplysningslovens §33, stk. 3, hvorefter aktiviteter for børn og unge af idébestemt, politisk eller religiøst art skal sidestiles med anden folkeoplysende aktivitet for børn og unge.

    Lovændringen medfører følgende ændringer:

    1. §4a.  Foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, kan ikke ydes tilskud til eller anvises lokaler efter denne lov
    2. I §29 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
      Stk. 3 Kommunalbestyrelsen offentliggør de regnskaber, som foreningen aflægger  efter stk. 1
    3. §35 a. Kommunalbestyrelsen offentliggør en fortegnelse over foreninger, der modtager tilskud eller anvises lokaler efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
      Stk. 2 Kommunalbestyrelsen offentliggør endvidere en fortegnelse over foreninger, der er meddelt afslag på tilskud eller anvisning af lokaler jf. §5, stk. 8.

     

    I henhold til punkt 2 og 3 vil Kultur & Fritid sørge for, at det bliver offentliggjort på hjemmesiden www.stevns.dk og på fritidsportalen www.conventus.dk/stevns/ Ad punkt 1 bliver de øvrige centre der har med f.eks. § 18 og § 79 midler underrettet.

  • 188. Valg til nyt Folkeoplysningsudvalg

    forslag_til_forretningsorden_for_fau_2014-2017.pdf.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at:

    1. dato for valg og efterfølgende tiltrædelse fastsættes.

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Rikke Gliese-Mikkelsen

    1. dato for valg bliver torsdag den 1. februar 2018 kl. 19.00 i Strøby Idrætscenter, med tiltrædelse 1. marts 2018

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med kommunalvalget den 21. november 2017, skal der også være valg til nyt Folkeoplysningsudvalg.

     

    Det nye udvalg vil virke for en 4-årig periode svarende til den kommunale valgperiode. I henhold til forretningordenen for Folkeoplysningsudvalget, skal valg ske snarest muligt efter kommunalvalget og senest den 1. april i det efterfølgende år. Det nuværende udvalg fungerer indtil udgangen af den måned i hvilken nyt valg har fundet sted.

    Medlemmerne til det nye udvalg vælges på et fællesmøde.

    Kultur & Fritid forestår alt det praktiske i forbindelse med valget.

  • 189. Eventuelt

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at:

    1. orientering tages til efterretning
    2. orientering tages til efterretning
    3. orientering tages til efterretning

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandlingen af sagen: Rikke Gliese-Mikkelsen og Laila Nedergaard Hansen

    1. Folkeoplysningsudvalget har givet forvaltningen grønt lys til at bruge resterende midler inden for budgetrammen til at finansiere jordprøver på Magleby Losseplads til Stevns MTB
    2. bevillingsnævnet har sidste møde på mandag den 18. december, hvorefter nævnet nedlægges grundet den nye udvalgsstruktur
    3. orientering taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    1. orientering fra Kultur & Fritid
    2. orientering fra Bevillingsnævnet
    3. orientering fra Ungdomsskolen