Referat

  • 5. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden.

    Beslutning

    Godkendt

  • 6. Generelle retningslinjer for udvalg, til godkendelse

    forretningsorden_for_oekonomiudvalget_og_staaende_udvalg.pdf frister_for_sagsbehandlingstider_i_stevns_kommune_3.pdf delegationsplan_samlet_plan.pdf

    Resume

    Udvalgets forretningsorden samt delgationsplan fremlægges til godkendelse.

    Indstilling

    Direktionen indstiller til KB, via udvalgene, at

     

    1. Udvalgets forrentningsorden godkendes
    2. Delegationsplanen indenfor udvalgets område godkendes
    3. Fastlagte sagsbehandlingstider tages til efterretning

     

    Til KB - at den samlede delegationsplan godkendes.

    Beslutning

    1. at anbefales

     2. at anbefales, Line Krog Lay, Flemming Petersen og Helen Sørensen tager forbehold frem til Kommunalbestyrelsens godkendelse af sagen

    Varly Jensen ønsker:

    pkt. 3 ændret således at beslutninger om politianmeldelser foretages af udvalget

    pkt 57 ændret således at udvalget orienteres om dispensationer

    pkt. 169 ændret således at udvalget beslutter sager vedr. hjørneafskæring og skråningsarealer

    pkt. 236 ændret således at udvalget træffer beslutning i sager vedr. offentlighedens adgang til naturen

    pkt. 250 ændres således at udvalget træffer beslutning i sager vedr. afgørelser om spildevandsudledning til recipient eller spildevandsforsyningens kloak

     3. at anbefales, Line Krog Lay, Flemming Petersen og Helen Sørensen tager forbehold frem til Kommunalbestyrelsens godkendelse af sagen

    Sagsfremstilling

    Ved funktionsperiodens start skal ØU og de stående udvalg fastlægge deres egen forretningsorden ligesom de skal godkende delegationsplanen i forhold til udvalgets eget ansvarsområde. Delegationsplanen tager afsæt i gældende lovgivning samt Stevns Kommunes styrelsesvedtægt.

    Vedlagt forretningsorden beskriver de spilleregler og arbejdsgange, der eksisterer i forbindelse med udvalgets arbejde.

    Vedlagt delegationsplan beskriver den samlede delegationsplan for hele Stevns Kommune. Hvert udvalg skal behandle og godkende indenfor eget område. Delegationsplanen vil i hovedtræk blive gennemgået på mødet, med særlig fokus på udvalgets hovedansvarsområder.

    Til udvalgets orientering er endvidere vedlagt den samlede oversigt over sagsbehandlingstider i Stevns Kommune. Sagsbehandlingstiderne tager udgangspunkt i gældende lovgivning.  

  • 7. Specifik introduktion til stående udvalg

    praesentation_til_pmf_02_01_18.pdf.pdf

    Resume

    I fortsættelse af kommunalvalget skal medlemmerne af den nye Kommunalbestyrelse introduceres til arbejdet i de stående udvalg.

    Introduktionen er dels en indføring i det formelle setup for udvalgets arbejde, men også en introduktion til udvalgenes politikker, kompetenceområde  og arbejdsform.

    Indstilling

    Direktionen indstiller til udvalget, at

     

    Skabelonen for introduktionen gennemføres over ét eller flere møder i udvalget med følgende elementer:

    1. Overordnet intro til områderne
    2. Politik og strategi
    3. Anden introduktion af udvalget
    4. Drøftelse af medlemmernes ønsker til det politiske arbejde i udvalget
    5. Evt. beslutninger om tidspunkter for igangsættelse af specifikke temaer i udvalget

    Beslutning

    Dele af udvalgets opgaveportefølge blev gennemgået og drøftet. Sagen genoptages på næste møde.

    Sagsfremstilling

    Forvaltningen  vil i samtlige stående udvalg og Økonomiudvalget gennemføre nedenstående introduktion. Forvaltningen vil senest på dagen fremlægge relevant baggrundsmateriale, som efterfølgende kan genfindes elektronisk.

    På grund af omfanget af informationer og de politiske drøftelser kan introduktionen strække sig over flere møder.

     

    Introduktionen sker efter denne ramme:

    1.       Overordnet intro til områderne (fx økonomisk ramme fordelt på delområderne, antal ansatte m.v., hovedopgaver for udvalget, evt. eksterne samarbejdspartnere, nævn og dialogfora).

    2.       Politik og strategi (fx gældende politiske beslutninger som fortsætter ind i den nye valgperiode eller sager som er på vej til udvalget. Nationale politikker eller trends, som har betydning for udvalgets arbejde).

    3.       Anden introduktion af udvalget (fx plan for udvalgets fysiske introduktion til udvalgets decentrale enheder eller andre relevante besøg).

    4.       Drøftelse af medlemmernes ønsker til det politiske arbejde i udvalget( er der fx allerede nu generelle emner, som ønskes drøftet på sigt i udvalget).

    5.       Udvalget kan beslutte hvornår udvalgte temaer, projekter o.lign. ønskes igangsat eller drøftet på ny.

  • 8. Vedligeholdelsesgebyr for særlig servicevejvisning

    Resume

    PTM skal tage stilling til gebyrer for 2018 vedr. opsætning, udskiftning og vedligeholdelse af F30, særlig servicevejvisning til virksomheder beliggende i åbent land.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMF, at

     

    1. PMF vedtager et administration og opsætningsgebyr for 2018 på kr. 4.000 pr. tavle for særlig servicevejvisning
    2. PMF vedtager, at der opkræves et årligt vedligeholdelsesgebyr for 2018-2019 på kr. 500 pr. tavle til virksomheder - udsendes en gang årligt i juni måned til alle virksomheder som har særlig servicevejvisning.
    3. PMF vedtager, at der kan opkræves betaling for ny tavle ved påkørsel og slidtage på 4.000 kr. pr tavle.

     

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsfremstilling

    Langs en række offentlige veje i Stevns Kommune er der opsat særlig servicevejvisning til virksomheder beliggende i åbent land.

     

    Tavlen for særlig servicevejvisning, F30, er styret af betingelserne i bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, BEK nr. 1194 af 21/09/2016 - §388-407

     

    Virksomheder der er beliggende i åbent land kan få tavlen opsat ved nærmeste større vej, jvf. færdselskort i målestok 1:200.000.

    Der kan ikke vejvises fra komplicerede kryds, som har svingspor og en forstærket vejvisning med tabelvejvisere. Vejkryds med sådanne forhold vurderes uegnet til særlig servicevejvisning, da flere henvisninger blot vil komplicere krydset yderligere samtidig med, at den særlige servicevejvisning ikke må sætte op inden krydset. Endvidere kan der ikke vejvises, hvis der allerede er 4 vejvisningsinformationer i krydset, herunder vejvisning til geografiske mål (rød-hvid) eller almindelig servicevejvisning (blå-hvid).

     

    Af denne bekendtgørelse fremgår det at Stevns Kommune har mulighed for at opkræve et gebyr for behandling af ansøgninger og opsætning af tavler.

    Dette gebyr svare til den udgift der er for behandling af ansøgning, bestilling af tavle samt opsætning af denne.

     

    Beløbet som opkræves er p.t. 4.000 kr. pr. tavle.

     

    Ligeledes har Stevns Kommune, jvf. §404-405, mulighed for at opkræve betaling for samtlige omkostninger ved drift og vedligeholdelse af tavlen.

    Drift og vedligeholdelse omfatter græsslåning, afvaskning af tavlen samt administration i forbindelse med opkrævning af betalingen. Opkrævningen skal ske periodisk, fx én gang årlig, og beløbet kan fastsættes som et gennemsnit af vejmyndighedens drifts- og vedligeholdelsesudgifter i forbindelse med den særlige servicevejvisning.

     

    Hvis tavlen beskadiges eller nedslides, kan vejmyndigheden opkræve betaling for samtlige omkostninger i forbindelse med reparation eller udskiftning af tavlen.

    Vejmyndigheden skal forinden reparation eller udskiftning af tavlen igangsættes, underrette tavleejeren om den forestående reparation eller udskiftning og spørge tavleejeren, om han ønsker vejvisningen opretholdt

     

    I dag er der en udfordring vedr. vedligehold omkring tavler som fordyres i forhold til græsklipning, og samtidig kan der være tavler som viser ned til virksomheder der ikke eksisterer mere - idet det ikke altid oplyses at virksomheder lukkes. Dette medfører uhensigtmæssig kørsel for turister og borgere som vil finde frem til en virksomhed. Ved at indføre vedligeholdelsesgebyr vil man fremover mindst 1 gang om året have en kontakt til virksomhederne og sikre at skiltene stadig er relavante. Dermed kan tavler som ikke er relavante nedtages.

     

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning

    BEK. nr. 1194 af 21/09/2016

    §400 - §405

  • 9. Frigivelse af ikke kontraktbundne midler for 2018

    Resume

    I budget 2018 er der afsat et rådighedsbeløb på 250.000 kr. til ikke kontraktbundne opgaver.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via DIR, PMF og ØU, at

     

    1. KB godkender en anlægsbevilling på 250.000 kr. til ikke kontraktbundne opgaver 2018

    2. finansiere anlægsbevillingen ved frigivelse af rådighedsbeløb på 250.000 kr. som er afsat i budget 2018 til ikke kontraktbundne opgaver

    3. Teknik & Miljø kan disponere over 50.000 kr. af beløbet uden politisk godkendelse

    Direktionen, 2. januar 2018, pkt. 5:

    Indstillingen anbefales

     

    Beslutning

    Indstillingen anbefales

    Varly Jensen kan ikke godkende 3. at, idet forvaltningen ikke kan disponere midler uden politisk godkendelse.

     

    Sagsfremstilling

    Budgettet til ikke kontraktbundne opgaver i 2018 er ikke øremærket til konkrete tiltag. Beløbet skal bruges til finansiering af ad hoc opgaver som følge af velbegrundede ønsker fra borgere eller andre interessenter. Der kan forekomme opgaver, der kan være svære at tage højde for indenfor daglig drift og derfor ikke er omfattet af årets budget. For at smidiggøre sagsbehandlingen ønskes anvendelsen af de 50.000 kr. af det samlede beløb på 250.000 kr. uddelegeret til forvaltningen.

    Økonomi

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Stevns kommunes anlægsbudget, da der er afsat rådighedsbeløb i budget 2018.

  • 10. Trafikplan for Stevns Kommune

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte at give en anlægsbevilling på 400.000 kr. til udarbejdelse af en trafikplan for Stevns Kommune samt 100.000 kr. til

    udarbejdelse af en lokal trafikplan for Strøby Egede.

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til KB via direktion, PMF og ØU, at

     

    1. KB giver en anlægsbevilling på 400.000 kr. til udarbejdelse af trafikplan for Stevns Kommune.

    2. anlægsbevillingen finansieres ved at frigive rådighedsbeløbet på 400.000 kr. til trafiksikkerhedsplan i budget 2018.

    3. KB giver en anlægsbevilling på 100.000 kr. til udarbejdelse af en lokal trafikplan for Strøby Egede

    4. anlægsbevillingen finansieres ved at frigive 100.000 kr. af det afsatte rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. i budget 2018 til Trafiksiksanering Strøby Egede syd.

     

    Direktionen, 2. januar 2018, pkt. 2:

    Anbefales

    Beslutning

    Indstillingen anbefales

    Varly Jensen stemte i mod

    Varly Jensen anbefaler at afvente udmelding fra Vejdirektoratet angående placering af kommende omfartsvej til motorvejsnettet.

     

     

    Sagsfremstilling

    Plan og Teknikudvalget besluttede på sit møde den 14. november 2017, at der skal udarbejdes en samlet trafikplan for Stevns Kommune og en lokaltrafikplan

    for Strøby Egede sideløbende med udviklingsplanen for Strøby Egede. Den samlede trafikplan for Stevns Kommune skal på baggrund af en kortlægning og ana-

    lyse af de trafikale forhold herunder trafikstrukturen, trafiksikkerhed, fremkommelighed og den kollektive trafik være et planlægningsværktøj for politikerne og

    forvaltningen. Trafikplanen skal dels se på de overordnede trafikale forhold og dels zoome ind på de lokale trafikale udfordringer i kommunens udviklingsbyer.

    Den lokale trafikplan for Strøby Egede skal særligt se på de lokale trafikale udfordringer i forhold til den igangværende byudvikling, ændring af zonestatus for

    sommerhusområder og den kommende statsvejsforbindelse til sydmotorvejen. Teknik og Miljø påregner at sende begge trafikplaner i udbud som en samlet op-

    gave ultimo januar 2018 så arbejdet med trafikplanerne kan opstartes primo marts 2018 og være politisk godkendt ultimo 2018.

    Lovgrundlag

    Lov om offentlige veje

    Økonomi

    Trafikplanerne har i sig selv ikke konsekvenser for kommunens økonomi, da de finansieres af afsatte rådighedsbeløb til

    trafiksikkerhedsplan samt trafiksanering Strøby Egede syd.

  • 11. Flexboliger, Kommuneplantillæg og temalokalplan

    Resume

    PMF skal orienteres om sagen om flexboliger. Kommunalbestyrelsen besluttede i 2017 at igangsætte planlægningen for flexboliger/helårsboliger. Det bliver en af opgaverne i 2018, som det nye udvalg skal løfte.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til PMF, at

    1. drøfte sagen og at
    2. godkende procesplanen, idet de nærmere datoer fastsættes sammen med udvalget på et kommende møde

    Direktionen, 2. januar 2018, pkt. 3:

    Fremsendes til politisk drøftelse

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsfremstilling

    I mange år har det i Stevns Kommune været drøftet, hvorvidt man ønskede at give tilladelse til flexboliger eller ej. I 2017 blev vi opmærksomme på, at det ikke er muligt generelt at afvise flexboliger i kommunen. Der er imidlertid mange udfordringer for byggesagsbehandlerne i disse sager på det nuværende plangrundlag. Derfor besluttede kommunalbestyrelsen den 12. oktober 2017 at igangsætte planlægningen for flexboliger/helårsboliger. Opgaven er, at afklare i hvilke områder, der skal være bopælspligt og i hvilke områder flexboliger kan tillades.

    Dette arbejde skal der tages hul på hurtigst muligt. Forvaltningen har derfor udarbejdet en grov skitse til en procesplan, som udvalget skal drøfte. Oplægget er, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg til Stevns Kommuneplan 2017 og en temalokalplan om helårsboligformål. Temalokalplanens formål er at præcisere de lokalplaner, hvor anvendelsesbestemmelsen er ’boligformål’, i de områder som ønskes friholdt for flexboliger. Det skyldes at anvendelsesbestemmelsen ’boligformål’ skal tolkes bredt og omfatter både helårsbolig-, fritidsbolig- og flexboligformål. Disse lokalplaner giver derfor ikke hjemmel til et afslag på ansøgning om tilladelse til flexboliger uden at de præciseres til 'helårsboligformål'.

    Procesplan

    Januar            Intern afklaring i forvaltningen og forberedelse af sagen

    1. marts         Politisk afklaring – temamøde for KB. Præsentation af rammen, samt et oplæg til diskussion. Afklaring af hvilken retning pilen peger, så der kan udarbejdes et oplæg til borgermøderne.

    Marts              Borgerinddragelse – 2 formøder, informerende ift. det politiske oplæg. Møde i hhv. Store Heddinge og Hårlev.

    April-Maj         Udarbejdelse af plandokumenter samt miljøvurdering/stjernehøring samt høring i byggesag

    Juni                Politisk behandling af forslag til kommuneplantillæg og temalokalplan

    Aug-sept        KP-tillæg og temalokalplan i høring

    Aug                Borgermøde i Rødvig i høringsperioden, informerende om planens indhold

    Oktober          Udarbejdelse af hvidbog og forslag til ændringer

    November       Politisk godkendelse

    December       Implementering – færdiggørelse af dokumenter og upload til plandata, tilretning af eksisterende lokalplaner i overensstemmelse med temalokalplanen.

    Lovgrundlag

    Planloven

    Boligreguleringsloven

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

  • 12. Anmodning om flexbolig

    flex_afslag.pdf anmodning_om_genoptagelse_af_sag_om_flexbolig.pdf

    Resume

    PMF skal tage stilling til en ansøgning om flexboligtilladelse. Der er ikke hjemmel til at afslå, men samtidig har Stevns Kommune igangsat planlægning for at styre, hvor der kan gives flexboligtilladelser og hvor der ikke kan. Indtil denne planlægning foreligger skal PMF og forvaltningen hjælpes ad med at håndtere ansøgningerne.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til PMF, at

    1. drøfte sagen og enten at
    2. indstille til kommunalbestyrelsen at nedlægge §14 forbud mod anvendelse til flexbolig på adressen Broveshøjvej 4, Ll. Heddinge med henvisning til den igangværende planlægning. Forbuddet indstilles til at gælde 1 år, eller at
    3. beslutte at give tilladelse til flexbolig i denne konkrete sag med den begrundelse at ejendommen ligger i landzone/landsby og at det ikke forventes at blive hindret i det kommende plangrundlag.

    Direktionen, 2. januar 2018, pkt. 6:

    Fremsendes til politisk drøftelse

    Beslutning

    Da sagen er principiel fremsendes den til kommunalbestyrelsens afgørelse som åben sag.

    Varly Jensen anbefaler 3. at

    Sagsfremstilling

    Stevns Kommune har modtaget en konkret ansøgning om tilladelse til flexbolig i Lille Heddinge. Ansøger fik i 2015 afslag, men har nu søgt om at få genoptaget sin ansøgning, da begrundelsen for afslaget ikke har hjemmel i lokalplanen.

    I september 2017 besluttede Kommunalbestyrelsen, at igangsætte planlægningen for flexboliger, idet der ikke generelt kan gives afslag på ansøgninger om flexbolig.

    Sagen giver god anledning til at vende en række problemstillinger, ikke mindst spørgsmålet om, hvordan vi vil håndtere ansøgninger om tilladelse til flexboliger i den mellemliggende periode indtil vi har planlægningsgrundlaget på plads.

    Indtil planlægningen er gennemført med kommuneplantillæg og temalokalplan vil de konkrete sager komme til behandling i udvalget (PMF), idet administrationen har svært ved enten at afvise eller at bevilge tilladelse til flexbolig på det nuværende grundlag.

    I mange lokalplaner er anvendelsen ’boligformål’ angivet. Tolkningen af ’boligformål’ er bred, og giver derfor ikke mulighed for at afslå tilladelse til flexbolig, idet det både kan forstås som helårsbolig- og fritidsboligformål. Dette er også tilfældet i denne sag i Lille Heddinge, hvor der er lokalplan med anvendelsesbestemmelsen ’boligformål’.

    Forvaltningen ser to muligheder. Enten gives der tilladelse til flexbolig i denne konkrete sag, fordi sagen ikke med hjemmel i lokalplanen kan afvises, og fordi der er tale om en landsby, der ligger i landzone. Risikoen er, at dette vil danne præcedens for mange af vores lokalplanlagte bysamfund, hvor anvendelsen er angivet som ’boligformål’ – dem har vi mange af, også i vores byzonebyer og udviklingsbyer.

    Den anden mulighed er at nedlægge et §14-forbud mod anvendelse til fritids- og flexbolig med henvisning til den igangsatte planlægning for flexboliger/helårsboliger, som forventes gennemført i 2018. Se tidligere sag.

    Lovgrundlag

    Planloven

    Boligreguleringsloven

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

  • 13. Valløby byudvikling

    Resume

    PMF skal tage stilling til, hvordan de ønsker at videreføre sagen i Valløby. PTU stoppede i 2017 arbejdet med udvikling af nyt boligområde syd for byen med løftet om en ny proces for udvikling i Valløby. PMF skal tage stilling til, hvad de ønsker at gøre.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til PMF, at

    1. drøfte sagen og
    2. beslutte om der skal afholdes et borgermøde i Valløby samt i positivt fald at
    3. beslutte formen på borgermødet og ca.-tidspunkt for afholdelse af borgermødet

    Direktionen, 2. januar 2018, pkt. 1:

    Fremsendes til politisk drøftelse

    Beslutning

    Forvaltningen og udvalgsformanden tager en indledende dialog med borgerforeningen angående indhold i et eventuelt kommende borgermøde. Herefter genoptages sagen.

    Sagsfremstilling

    I 2017 var der planer om at udlægge areal til nyt boligområde syd for Valløby. Der er en bygherre, som har præsenteret visioner og planer for et projekt på arealet, som det tidligere udvalg, PTU, var positivt overfor. Arealudlæggene var derfor foranlediget af et konkret projekt.

    Arealudlæggene blev dog taget ud af forslaget til Stevns Kommuneplan 2017 i forbindelse med vedtagelsen den 21. december 2017 og desuden blev lokalplanarbejdet stoppet på PTUs møde den 26. september 2017 med baggrund i en pressemeddelelse udsendt af PTU den 1. september 2017, som lovede at starte processen forfra.

    Til kommuneplanens høring blev fremsendt underskrifter fra borgerne i Valløby, som tilkendegav at de var utilfredse med processen.

    Forvaltningen foreslår – i tråd med PTUs pressemeddelelse - at starte processen forfra med et borgermøde, hvor alle borgere i Valløby inviteres med til at komme med idéer og ønsker til Valløbys udvikling. Borgermødet kunne faciliteres med konsulenter i stil med de borgermøder som har været afholdt i forbindelse med udviklingsplanen for Rødvig. Formålet er at få bragt alle i tale og at få udkrystalliseret de bedste og vigtigste idéer, set med borgernes øjne. Derefter vil det være op til udvalget (PMF) at tage stilling til, hvad der skal realiseres samt den videre proces.

    Det er også en mulighed at lave en udviklingsplan for Valløby ligesom det er blevet gjort for Rødvig, Hårlev og Store Heddinge. Byen er dog ikke en udviklingsby, og det vurderes derfor umiddelbart at være tilstrækkeligt med prioriterede idéer og ønsker fra et borgermøde. Hvis der senere viser sig at være et stærkt ønske om en udviklingsplan enten fra borgerne i byen eller udvalget, kan det tages op til overvejelse.

    Økonomi

    Udgifter til konsulenter afholdes inden for rammen.

  • 14. Tillæg 1 til lokalplan 123 Parkeringsplads Dagli'Brugsen Strøby - Forslag til vedtagelse

    lokalplan_nr_123_parkeringsplads_til_daglibrugsen_stroeby.pdf forslag_tillaeg_1_til_lokalplan_nr._123_p-plads_daglibrugsen_stroeby.pdf

    Resume

    Plan-, Miljø- og Fritidsudvalget skal godkende forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 123 Parkeringsplads til Dagli'brugsen Strøby samt at forslaget sendes i 4 ugers offentlig høring.

    Indstilling

    Center for Teknik og Miljø indstiller til PMF, at

     

    1. forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 123 godkendes og sendes i 4 ugers offentlig høring.
    2. grundet den lille ændring tillægget medfører ikke afholdes borgermøde.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt

    Sagsfremstilling

    Baggrund:

     

    PTU har på møde d. 14. november 2017 besluttet at igangsættelse udarbejdelse af tillæg 1 til lokalplan nr. 123 Parkeringsplads til Dagli'Brugsen Strøby.

     

    Brugforeningen henvendte sig da foreningen ønsker at opføre tæt/lav bebyggelse i Strøby. Bebyggelsen ønskes placeret på matrikel nr. 28c, Strøby By, Strøby som er delvist omfattet af lokalplan nr. 123. Den gældende lokalplan nr. 123 er vedtaget 25. marts 2010 og muliggør etablering af P-plads samt opførsel af ny åben/lav bebyggelse. Da lokalplanen blev udarbejdet var de matrikulære forhold anderledes og det var derfor på det tidspunkt mest hensigtsmæssigt med en enkel parcelhusgrund. Siden da har Strøby Brugsforening opkøbt en del af de omkringliggende matrikler og sammenlagt matriklerne således at lokalplanen idag omfatter del af matr. nr. 28c, Strøby By, Strøby.

     

    Strøby Brugsforening ønsker at opføre rækkehusbebyggelse. Det forespurgte indpasser sig områdets øvrige bebyggelse og giver mulighed for at udnytte den ubebyggede del af matr. nr. 28c, Strøby By, Strøby på hensigtsmæssig vis. Der er i Stevns Kommune en efterspørgsel på attraktive lejeboliger. Endelig fremhæver brugsforeningen at afkastet fra investeringen vil kunne skabe et indkomstgrundlag til gavn for Dagli'Brugsen.

     

    Lokalplantillæggets formål:

    Formålet med tillæg 1 til lokalplan 123 er at give mulighed for at der kan etableres åben/lav eller tæt/lav boligbebyggelse i den del af lokalplan nr. 123 som ikke er udlagt til parkeringsareal.

     

    Lokalplantillæggets indhold:

    Tillæg 1 til Lokalplan nr. 123 omfatter ændringer af formål-, område-, anvendelses- og udstykningsbestemmelser. Samt ændringer af bestemmelserne om ubebyggede arealer.

     

    Planforhold:

    Tillæg 1 til Lokalplan nr. 123 er i overensstemmelse med Stevns Kommuneplan 2017. Arealet er beliggende i rammeområde 7 B1 Strøby.

     

    Miljøvurdering:

    Miljøvurderings screening:

    Der er gennemført en MV-screening efter lov om miljøvurdering af planer, programmer og konkrete projekter. (den nye bekendtgørelse som trådte i kraft 15. juni 2017). Konklusionen

    på miljøscreeningen er, at planforslaget ikke har væsentlig virkning på miljøet og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Afgørelsen har ikke været i høring ved berørte

    myndigheder, da der ikke er udpeget berørte myndigheder. Screening og afgørelse kan findes bagerst i pdf dokumentet med lokalplanforslaget.

     

    Screening og afgørelse vil blive offentliggjort sammen med lokalplanforslaget.

     

    Lovgrundlag

    Planloven

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)

    Økonomi

    Sagens har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 15. Igangværende lokalplaner - oversigt

    lokalplanliste_19_dec_2017.pdf

    Resume

    Plan-, Miljø- og Fritidsudvalget orienteres om igangværende lokalplaner og kommuneplantillæg samt

    status på de enkelte planer.

    Indstilling

    Center for Teknik & Miljø indstiller til PMF, at

     

    1. listen over lokalplaner drøftes og tages til efterretning

    Beslutning

    Til efterretning

    Sagsfremstilling

    PMF orienteres om igangværende lokalplaner og kommuneplantillæg samt

    status på de enkelte planer.

    Oversigten fremgår af bilag.

    Af oversigten fremgår også hvornår lokalplansagerne har været politisk behandlet, således at

    det er muligt for interesserede at fremsøge referater på kommunens hjemmeside.

     

    Økonomi

    Sagen har ingen betydning for Stevns Kommunes budget.

  • 16. Kondemnering

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

  • 17. Diverse orienteringer - PMF 2. januar 2018 (Lukket)