Referat

  • 5. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden.

    Beslutning

    Dagsorden godkendt.

  • 6. Generelle retningslinjer for udvalg, til godkendelse

    forretningsorden_for_oekonomiudvalget_og_staaende_udvalg.pdf frister_for_sagsbehandlingstider_i_stevns_kommune_3.pdf delegationsplan_samlet_plan.pdf

    Resume

    Udvalgets forretningsorden samt delgationsplan fremlægges til godkendelse.

    Indstilling

    Direktionen indstiller til KB, via udvalgene, at

     

    1. Udvalgets forrentningsorden godkendes
    2. Delegationsplanen indenfor udvalgets område godkendes
    3. Fastlagte sagsbehandlingstider tages til efterretning

     

    Til KB - at den samlede delegationsplan godkendes.

    Plan, Miljø og Fritid, 2. januar 2018, pkt. 6:

    1. at anbefales

     2. at anbefales, Line Krog Lay, Flemming Petersen og Helen Sørensen tager forbehold frem til Kommunalbestyrelsens godkendelse af sagen

    Varly Jensen ønsker:

    pkt. 3 ændret således at beslutninger om politianmeldelser foretages af udvalget

    pkt 57 ændret således at udvalget orienteres om dispensationer

    pkt. 169 ændret således at udvalget beslutter sager vedr. hjørneafskæring og skråningsarealer

    pkt. 236 ændret således at udvalget træffer beslutning i sager vedr. offentlighedens adgang til naturen

    pkt. 250 ændres således at udvalget træffer beslutning i sager vedr. afgørelser om spildevandsudledning til recipient eller spildevandsforsyningens kloak

     3. at anbefales, Line Krog Lay, Flemming Petersen og Helen Sørensen tager forbehold frem til Kommunalbestyrelsens godkendelse af sagen

    Børn, Unge og Læring, 2. januar 2018, pkt. 6:

    BUL tager forbehold for alle indstillingspunkter til beslutning til KB mødet.

     

    Ikke tilstede: Jacob Panton-Kristiansen

     

    Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 4. januar 2018, pkt. 6:

    1. at anbefales

    2. og 3.at udvalget tager forbehold frem til kommunalbestyrelsens godkendelse af sagen

     

    Økonomiudvalget, 8. januar 2018, pkt. 8:

    Sagen udsættes til næste møde, idet de stående udvalg skal færdiggøre punkterne inden endelig behandling i ØU/KB.

     

    Beslutning

    SSU indstiller til KB,

     

    at godkende pkt 1

    og tager forbehold for pkt 2 og 3 til KBs godkendelse.

    Sagsfremstilling

    Ved funktionsperiodens start skal ØU og de stående udvalg fastlægge deres egen forretningsorden ligesom de skal godkende delegationsplanen i forhold til udvalgets eget ansvarsområde. Delegationsplanen tager afsæt i gældende lovgivning samt Stevns Kommunes styrelsesvedtægt.

    Vedlagt forretningsorden beskriver de spilleregler og arbejdsgange, der eksisterer i forbindelse med udvalgets arbejde.

    Vedlagt delegationsplan beskriver den samlede delegationsplan for hele Stevns Kommune. Hvert udvalg skal behandle og godkende indenfor eget område. Delegationsplanen vil i hovedtræk blive gennemgået på mødet, med særlig fokus på udvalgets hovedansvarsområder.

    Til udvalgets orientering er endvidere vedlagt den samlede oversigt over sagsbehandlingstider i Stevns Kommune. Sagsbehandlingstiderne tager udgangspunkt i gældende lovgivning.  

  • 7. Specifik introduktion til stående udvalg

    introduktion_til_ssu.pdf

    Resume

    I fortsættelse af kommunalvalget skal medlemmerne af den nye Kommunalbestyrelse introduceres til arbejdet i de stående udvalg.

    Introduktionen er dels en indføring i det formelle setup for udvalgets arbejde, men også en introduktion til udvalgenes politikker, kompetenceområde  og arbejdsform.

    Indstilling

    Direktionen indstiller til udvalget, at

     

    Skabelonen for introduktionen gennemføres over ét eller flere møder i udvalget med følgende elementer:

    1. Overordnet intro til områderne
    2. Politik og strategi
    3. Anden introduktion af udvalget
    4. Drøftelse af medlemmernes ønsker til det politiske arbejde i udvalget
    5. Evt. beslutninger om tidspunkter for igangsættelse af specifikke temaer i udvalget

     

     

    Beslutning

    Indstilling taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Forvaltningen  vil i samtlige stående udvalg og Økonomiudvalget gennemføre nedenstående introduktion. Forvaltningen vil senest på dagen fremlægge relevant baggrundsmateriale, som efterfølgende kan genfindes elektronisk.

    På grund af omfanget af informationer og de politiske drøftelser kan introduktionen strække sig over flere møder.

     

    Introduktionen sker efter denne ramme:

    1.       Overordnet intro til områderne (fx økonomisk ramme fordelt på delområderne, antal ansatte m.v., hovedopgaver for udvalget, evt. eksterne samarbejdspartnere, nævn og dialogfora).

    2.       Politik og strategi (fx gældende politiske beslutninger som fortsætter ind i den nye valgperiode eller sager som er på vej til udvalget. Nationale politikker eller trends, som har betydning for udvalgets arbejde).

    3.       Anden introduktion af udvalget (fx plan for udvalgets fysiske introduktion til udvalgets decentrale enheder eller andre relevante besøg).

    4.       Drøftelse af medlemmernes ønsker til det politiske arbejde i udvalget( er der fx allerede nu generelle emner, som ønskes drøftet på sigt i udvalget).

    5.       Udvalget kan beslutte hvornår udvalgte temaer, projekter o.lign. ønskes igangsat eller drøftet på ny.

  • 8. Mødevirksomhed og besigtigelser 2018 - planlægning

    Resume

    Planlægning af mødevirksomhed/dialogmøder og besigtigelser 2018. 

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at der fastsættes mødedatoer for:

    1. Møde med de frivillige foreninger.
    2. Møde med Med-organ og ledere.
    3. Møde med Ældreråd, Handicapråd og Bruger- og Pårørenderåd.
    4. Datoer for besigtigelse af plejecentre m.v.

    Beslutning

    SSU beslutter at følgende møder:

     

    Pkt 1 til den 12. marts 2018 til et aftenmøde fra kl. 19.00-21.00

     

    pkt 2 til den 9. april 2018 fra kl. 12.30-14.30 inden udvalgsmøde

     

    pkt 3 afventer beslutning før budgetproces

     

    pkt 4 til den 1. marts og 14 marts 20018 fra kl. 9.00-14.00

    Sagsfremstilling

    SSU anmodes om at fastsætte mødedatoer for:

    1. Møde med frivillige sociale foreninger samt enkeltpersoner, som har modtaget tilskud til frivilligt socialt arbejde (Servicelovens § 18) i 2017. I henhold til Stevns kommunes Frivillighedspolitik afvikler SSU dialogmøde i årets 1. kvartal, med lokale frivillige organisationer og foreninger, omkring anvendelsen af den tildelte støtte det foregående år.

     

    Der skal således fastsættes mødedato for 2018. Forvaltningen anbefaler en mødedato i løbet af marts måned.

     

    1. Planlægning af møde med Med-organ og ledere, som led i budgetprocessen. Tidligere møder har været afholdt i marts/april måned, forud for det kommende års budgetlægning, således at SSU og MED-organ/ledere kan gå i dialog omkring forventninger og udfordringer i forhold til det kommende års budgetlægning.

    Der skal således fastsættes mødedato, i marts/april måned afhængig af budgetproces for 2019.

     

    1. Planlægning af møde med ”brugersporet”, hvilket vil sige Ældrerådet, Handicaprådet og eventuelle Bruger- og Pårørenderåd ved plejecentrene omkring forventninger til det kommende års budget, samt om andre forhold vedrørende målgrupperne ældre og handicappede. Beslutning om afholdelse af mødet med ”brugersporet” forventes at ske ved godkendelse af procedure for budgetlægningen.  Erfaringerne fra tidligere har vist at mødet ligger bedst i juni måned, umiddelbart efter at budgetmateriale for det kommende år er sendt i høring.

    Der skal således fastsættes mødedato i løbet af maj/juni afhængig af budgetproces for 2019.

     

    Herudover foreslås det, at SSU, som led i udvalgets  introduktion, aflægger besøg på kommunens plejecentre, sundhedscentret, rehabiliteringscentret, centralkøkkenet og tandplejen:

    • Plejecenter Egehaven i Strøby Egede.
    • Plejecenter Hotherhaven i Hårlev (Demensplejecenter).
    • Centralkøkken Hotherhaven i Hårlev.
    • Sundhedscentret i Hårlev.
    • Plejecentret Brohøj i Klippinge (kommende psykiatricenter).
    • Rehabiliteringscenter Stevnshøj i Store Heddinge.
    • Plejecenter Plushøj i Rødvig.
    • Den kommunale tandpleje i Store Heddinge.

    Der foreslås således fastsat f.eks. 2 dage i 2018, hvorefter forvaltningen vil planlægge besøgsrækkerne. Administrationen foreslår besøg på plejecentre, hjemmepleje og madservice den 26. februar, 1. eller 2. marts, samt besøg på rehabiliteringscenter og tandplejen den 14. eller 15. marts.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 9. Omsorgsbestyrelsen 2018 - 2021 - udpegning

    dagsordenspunkt_omsorgsbestyrelse_2018-2021_behandlet_paa_moedet_13._november_2017_kl._1015_moedelokale_2_-_deadline_d._3010_2017_i_aeldreraad_2017.docx.pdf styrelsesvedtaegt_omsorgsbestyrelsen_pr._5._maj_2014_.pdf omsorgsbestyrelsens_indstilling_af_5_medlemmer_til_ny_omsorgsbestyrelsen_.pdf

    Resume

    I Stevns Kommune er der nedsat en Omsorgsbestyrelse der forestår en del af omsorgsarbejdet i Stevns Kommune. SSU skal

    udpege 2 medlemmer samt eventuelt suppleanter til at indgå i Omsorgsbestyrelsen for perioden 1. januar 2018 – 31. december 2021.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at:

    • Udpege 2 medlemmer samt eventuelt suppleanter til at indtræde i Omsorgsbestyrelsen.

    Beslutning

    SSU udpeger og vælger 2 medlemmer og 2 suppleanter:

     

    Medlemmer:

    Helen Sørensen (A)

    Anne Munch (A)

     

    Suppleanter:

    Mogens Haugaard Nielsen (N)

    Henning Urban Nielsen (A)

    Sagsfremstilling

    I henhold til Styrelsesvedtægt for Omsorgsbestyrelsen består denne af 7 medlemmer, der udpeges som følger:

    • 5 medlemmer udpeges af Ældrerådet, efter indstilling fra den siddende Omsorgsbestyrelse, således at der sikres en bred repræsentation af de i Stevns Kommune værende foreninger, der beskæftiger sig med ældre og handicappede.
    • 2 medlemmer udpeges af SSU.

     

    Alle bestyrelsesmedlemmer skal have bopæl i Stevns Kommune.

     

    Ved et bestyrelsesmedlems længerevarende forfald udpeges en suppleant, som indtræder i bestyrelsen.

     

    Stevns Kommune yder tilskud til omsorgsarbejdet (kr. 171.485,00 i 2016). Formålet med tilskuddet er at sikre et variabelt tilbud og videst muligt

    engagement af brugerne.

     

    Der afholdes 2-3 årlige bestyrelsesmøder a ca. 1½ times varighed.

     

    Derudover afholder Omsorgsbestyrelsen et julearrangement (december) og sæsonafslutning (april) for Frivilliggruppe og bestyrelse.  Disse 2 arrangementer har hver en varighed på ca. 2½ time. Frivilliggruppen er på 8-9 personer, hvoraf 3 af personerne også er medlem af Omsorgsbestyrelsen. Det er ingen betingelse, at de 2 bestyrelsesmedlemmer fra SSU deltager, men det giver mulighed for at få mere kendskab til de personer og  opgaver, som de frivillige arbejder med ved Mandagscafeens arrangementer i Kantinen på Stevnshøj.

     

    Målet er at give brugerne fælles oplevelser og aktiviteter, og derigennem forebygge ensomhed og isolation. Det er en del af målsætningen for omsorgsarbejdet, at der opnås den størst mulige involvering af brugerne eller disses repræsentanter.

     

    Den 13. november 2017 godkendte Ældrerådet den siddende Omsorgsbestyrelses indstilling af 5 medlemmer for perioden 2018 - 2021.

     

    Økonomi

    Udpegning af medlemmer til Omsorgsbestyrelsen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 10. Indstillingsudvalg vedr. Frivilligt Socialt Arbejde - udpegning

    frivillighedspolitik_for_det_frivillige_sociale_arbejde_-_2018.pdf

    Resume

     Udpegning af 2 medlemmer til indstillingsudvalget.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at:

    • Udpege 2 af SSU's medlemmer til Indstillingsudvalget vedrørende tilskud til frivilligt socialt arbejde.

    Beslutning

    SSU indstiller og udpeger 2 medlemmer:

     

    Henning Urban Nielsen (A) og Jan Jespersen (Ø)

    Sagsfremstilling

    SSU skal i henhold til Stevns Kommunes Frivillighedspolitik vælge 2 af udvalgets medlemmer til at indtræde i Indstillingsudvalget. Indstillingsudvalget skal fremkomme med indstilling til SSU om fordeling af tilskudsmidlerne til frivilligt socialt arbejde efter Servicelovens § 18. Der afholdes 1 årligt møde af ca. 3 timers varighed, som regel ultimo oktober/primo november. Alle indkomne ansøgninger bliver fremsendt forud for mødet, så det er muligt at forberede forslag til indstilling.

     

    Ud over 2 medlemmer fra SSU, skal Indstillingsudvalget bestå af:

    • 1 medlem fra Ældrerådet.
    • 1 medlem fra Handicaprådet.
    • 1 medlem fra det øvrige frivillighedsområde.

     

    I henhold til Frivillighedspolitikken kan frivillige foreninger, organisationer og enkeltpersoner ansøge om tilskud én gang årligt (september-oktober) med udbetaling det efterfølgende år.

     

    I 2018 er puljen som uddeles kr. 304.000.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 11. Stevns Ældreboligselskab - Valg af repræsentanter

    vedtaegter_-_stevns_aeldrebolig_selskab.pdf

    Resume

    SSU skal udpege 3 medlemmer, samt suppleanter herfor, til at indtræde i Bestyrelsen for Stevns Ældreboligselskab.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at

    • der udpeges 3 medlemmer samt suppleanter til at indtræde i Bestyrelsen for Stevns Ældreboligselskab.

    Beslutning

    SSU udpeger og vælger 3 medlemmer:

     

    Jan Jespersen (Ø)

    Mogens Haugaard Nielsen (N)

    Ellen Knudsen (C)

     

    Suppleanter:

    Flemming Petersen (V)

    Helen Sørensen (A)

    Anne Munch (A)

    Sagsfremstilling

    Stevns Ældreboligselskab har hjemsted i Stevns Kommune, og har til formål at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere støttet boligbyggeri i overensstemmelse med reglerne i Lov om almene boliger m.v.

     

    Det er Stevns Ældreboligselskab, der ejer og driver ældre- og plejeboliger beliggende i Stevns Kommune.

     

    Bestyrelsen har den overordnede ledelse af boligorganisationen og dens afdelinger. Bestyrelsen er ansvarlig for driften, herunder at udlejning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse og den daglige administration sker i overensstemmelse med de herfor gældende regler.

     

    Bestyrelsen består af 7 medlemmer, inkl. formanden:

    • 1 medlem udpeges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer i Stevns Kommune.
    • 2 medlemmer vælges af repræsentantskabet blandt boligorganisationens boliglejere og disses myndige husstandsmedlemmer.
    • 3 medlemmer udpeges af SSU i Stevns Kommune, til at varetage beboernes interesser.
    • Formanden for Ældrerådet i Stevns Kommune er født medlem af bestyrelsen.

     

    Der skal vælges suppleanter for medlemmerne.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 12. Projekt "Koordineret indsats almen praksis og akutfunktion" - orientering

    projektansoegning.pdf

    Resume

    Sygeplejen i Stevns kommune har fået tilsagn fra Sundhedsministeriet på en bevilling på i alt 1.203.742 kr. til etablering af ”en styrket koordineret indsats mellem almen praksis og akutfunktionen i Stevns kommune”. Projektet løber fra 1. december 2017 – 1. juli 2019.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til SSU, at:

    • tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    SSU tager sagen til efterretning.

     

     

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med finanslov 2018 har Sundhedsministeren udmeldt en pulje til ”Den ældre medicinske Patient”. I den forbindelse har Center for Sundhed og Omsorg ansøgt ministeriet, hvor der var ansøgningsfrist 15. december, om en bevilling på 1.203.742 kr. til vores sygepleje, og herunder til at forbedre vores akut-funktion samt samarbejdet og koordinering med de alment praktiserende læger, som indgår i projektet, samt lægevagten i Region Sjælland. Vi har fået meddelelse om, at vi har fået bevilling og det fuldt ansøgte beløb.

     

    Midlerne går til ansættelse af yderligere en sygeplejerske samt efteruddannelse, således at vi i forbindelse med indlæggelse af borgere, som er kendt i hjemmepleje/sygepleje bliver kontaktet af praktiserende læge omkring mulig pleje i hjem eller på akutplads, som alternativ til indlæggelse på sygehus. Tilsvarende skal der i akut-sygeplejefunktionen være et udbygget samarbejde med sygehus og praktiserende læge ved udskrivninger, således at gen-indlæggelser forebygges. Praktiserende læge bistår desuden ved efteruddannelse samt beslutningsstøtte omkring akut-sygepleje-funktionen

     

    Vi har i en periode foretaget audits på vore gen-indlæggelser, og vi har kunnet registrere, at vi har haft 10-12 borgere om ugen til genindlæggelser i 3. kvartal 2017. Dette tal ønsker vi ved dette projekt at nedbringe. Derfor indeholder projektet yderligere efteruddannelse indenfor de områder, som typisk fører til gen-indlæggelser, såsom fald, ernæring, væske, sår mv. Der gøres allerede et stort arbejde på dette område – men en tæt opfølgning sammen med praktiserende læge, hvor læge har mulighed for også at indlægge på en akut-plads på vores rehabiliteringscenter, kan komme til at gøre en forskel.

     

    Der er en egenfinansiering i projektet for Stevns kommune, som dels består af den ene sygepleje-stilling som blev tilført området i forbindelse med budget 2018, hvor gen-indlæggelser skulle forebygges – forslaget er inspireret af Esbjerg-projektet, samt vikarudgifter forbundet med efteruddannelse.

    Økonomi

    Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Stevns kommune.

  • 13. Diverse orienteringer - SSU 15. januar 2018 (Lukket)