Du er her

Flyt din virksomhed til Stevns

I Stevns Kommune vil vi gerne skabe økonomisk vækst og arbejdspladser i nuværende og kommende virksomheder. Vi har derfor udviklet en erhvervspolitik, der skal være med til at sikre, at Stevns er en attraktiv kommune at drive virksomhed i.

Det betyder, at vi har fokus på at skabe gode kommunale rammevilkår med lave gebyrer og afgifter for virksomhederne. Vi lægger vægt på en tæt dialog og et godt samarbejde med erhvervslivet, og vi gør en ekstra indsats for at støtte og rådgive nye iværksættere.

Erhvervspolitik (pdf)

Erhvervslivets sammensætning

Stevns kommune har godt 2.000 registrerede private virksomheder, der i 79 % af tilfældene består af mindre virksomheder med højst 5 ansatte. Den dominerende branche i Stevns er byggeri og anlæg med 25 %, mens handel står for 21 % og landbrug for 9 %. 

Erhvervsredegørelse (pdf)

Arbejdskraft i Stevns Kommune

Virksomheder har gode muligheder for at finde stabil arbejdskraft især inden for håndværksfaget, da Stevns Kommune har en meget høj andel af faglært arbejdskraft, og Rekruttering Køge Bugt hjælper gerne med at finde de rette medarbejdere.

Kontakt

Stevns Erhvervsråd

Algade 8 Store Heddinge 4660
Tlf.: 24764001

Sidst opdateret

28.11.2017